Første konsultation

Tidsbestilling

Ønsker du at booke tid hos en af vores kiropraktorer, kan du enten kontakte os telefonisk, hvor du i samarbejde med vores sekretær finder den tid, der passer dig bedst. De vil tage imod dine kontaktoplysninger og guide dig gennem tidsbestillingen. Alternativt er der også mulighed for at booke en tid online, hvis det er lettere for dig.

Ring til os på 86181700 og hør hvordan vi kan hjælpe dig!

Bestil tid online 

 

Ankomst

Ved receptionsskranken henvender du dig, medbringende dit gule sundhedskort, for at melde din ankomst. Efter registrering vil du typisk blive bedt om at tage plads i venteværelset, hvorefter kiropraktoren vil hente dig til konsultationen.

www.ronnfoto.com

Din historie og vores undersøgelse er det bedste grundlag for den rette diagnose.

Første konsultation hos din kiropraktor i Aarhus – Kiropraktor TEAM AARHUS starter altid med, at kiropraktoren stiller dig en en masse spørgsmål; hvornår og hvordan generne er opstået samt om forløbet af smerterne. Der spørges endvidere ind til oplysninger om tidligere lidelser, der kan have betydning for de nuværende gener.

Herefter foretager din kiropraktor den egentlige undersøgelse, hvor især leddenes bevægelighed undersøges. Kiropraktoren undersøger dig også for muskelømhed, myoser og hævelser, samt foretager neurologiske undersøgelser for at udelukke uoprettelige skader på nervesystemet. Skønner kiropraktoren, det nødvendigt at tage røntgenbilleder, vil disse også indgå i undersøgelsen.

Selve behandlingen

Efter en grundig gennemgang af hændelsesforløb og undersøgelse informerer din kiropraktor dig om, hvad der kan gøres for at afhjælpe eller lindre dine smerter, og hvordan det videre forløb af behandlingen vil komme til at forløbe. Derefter foretager din kiropraktor den egentlige kiropraktiske behandling.

Behandlingen varierer fra patient til patient, men indeholder normalt behandling af fastlåste led og de omgivende muskler. Konsultationen slutter med at kiropraktoren giver råd og vejledning, som skal hjælpe dig til hurtigere at blive rask.